Certificeret sexolog & traumeterapeut · Hillerød
Terapi med fokus på nærvær, faglighed og tid
Jeg hedder Stine Nilsson og arbejder som certificeret sexolog og traumeterapeut. Jeg tilbyder terapi for singler og par i Hillerød, hvor vi sammen får mere bevidsthed om de mønstre og strategier du har, og hvordan vi skaber sammenhæng og plads til hele dig - både dine tanker, følelser, sanser og krop.

En terapisamtale er en samtale om lige det, som fylder hos dig. Du skal ikke kunne noget på forhånd eller have orden i tingene. Det er nok bare at møde op og være nysgerrig på, hvad der sker.
Vi går i dit tempo. Det er dig, der styrer, hvad vi taler om, og hvor dybt vi går. Sammen kigger vi på de mønstre og strategier, du har, og finder ud af, hvad der giver mening for dig herfra.
Der er ingen forkerte svar og ingen ting, der er for store, små eller mærkelige at bringe op. Du bliver mødt med respekt, tålmodighed og uden fordømmelse.
Jeg har arbejdet med mennesker og relationer hele mit arbejdsliv og har stor erfaring med både børn og unge, familier og individuelle samtaler.
Som sexolog arbejder jeg med psykologien bag lyst - hvad der ligger bag vores mønstre, tanker og følelser, og hvordan vi kan få mere bevidsthed og nye handlemuligheder, når vi bliver klogere på egne og andres handlinger og ord.
Som stress, angst og traumeterapeut er jeg snart færdiguddannet hos Kropsterapeutisk Institut. Det giver mig redskaber til at arbejde med kroppens reaktioner og hjælpe dig til ro i nervesystemet, når ord alene ikke er nok.
Mit primære speciale er kinkpositiv terapi. Jeg har stor viden og åbenhed omkring kink-miljøer og de dynamikker, der kan være gældende her, og jeg møder dig med nysgerrighed og uden fordømmelse, hvad end du kommer med.
Jeg arbejder med det hele menneske - tanker, følelser og sanser. De tre ting hænger altid sammen, men det er bare ikke sikkert, vi er lige gode til at mærke dem alle.
Mine specialer
Kinkpositiv rådgivning med viden og åbenhed omkring kink-miljøer og deres dynamikker.
Når to personers lyst ikke matcher. Vi kigger på mønstrene og finder nye veje sammen.
Samtaler om, hvordan traumer kan påvirke lyst, nærhed og seksualitet, og vejen mod mere tryghed i kroppen.
Gør plads til de svære følelser. Samtaler, hvor intet er for stort eller småt at bringe op.
Vil du booke mig til et foredrag eller en workshop? Skriv til mig her.
Studerende og unge under 23 tilbydes samtaler til 700 kr. pr. time.
Den gratis samtale er telefonisk. I tvivl om, det er noget for dig eller jer? Eller om jeg er den rette terapeut? Skriv til mig, hvis du gerne vil ringes op, eller book direkte via mit bookingsystem.